Dag 31, tirsdag den 16. oktober 2007.

Der bygges videre på annex og der males

Et par billeder af gårsdagens afslutning; et par stykker 2-4 træ er skruet på facade pladerne for at understøtte loftstrøerne i annexet. Døråbningen til tårnet er lavet i et format så jeg senere kan erstatte den simple stalddør med en rigtig dør.
Vi startede dagen med at sætte resten af facade pladerne til annexet op.
Da der er fald på annexets tag skal facadepladerne efter opsætning have toppen savet ren med toprimmen.
Herefter begyndte vi på taget, og smed et par 15 mm krydsfiner plader op.
Der bliver 4 - 6 cm udhæng på taget som tagdækningen senere kan svejses rundt om.
Efter taget er samlet og fastgjort blev der startet på at lave yderdør.
I udestuen blev der lavet et tørrestativ til masonitpladerne for at sætte fart på maleprocessen. Herefter kan 18 stykker masonit stå til tørren på en gang.
Efter et par timers malearbejde er tørrestativet næsten fyldt op.