Dag 5, mandag den 16. juli 2007.

Endelig skal vi igang med byggeriet! Mandag eftermiddag begynder vi at gøre værktøj og arbejdspladser klar.

Billedet til venstre viser indkørslen til min grund, som skal bruges til at save alle de cirkeludsnit vi skal bruge. 21 mm krydsfiner plader ryger op på bukkene og med en kæmpe passer med to stiksave for enden, saver jeg over 260 stykker ud af pladerne. Billedet til højre viser pladsen hvor Hans med kapsav skærer smig på de stykker krydsfiner som jeg saver af.
Der skæres smig på de første stykker krydsfiner. Disse stykker bliver til tårnringen.

Dag 6, tirsdag den 17. juli 2007.

Så er værktøjet på plads og klar til brug! Kl. 10 begynder larmen fra byggepladsen :-) !

Billederne viser hvorledes stykkerne til top og bundrim på det 13-kantede tårn saves. Stykkerne skæres af 2x4 tømmer på en rig med kapsaven i den ene ende og en stopklods i den anden ende. På denne måde sikrer vi os at alle 26 stykker tømmer er præcis lige lange. De skal have en længde på 1183 mm.
Det første rimstykke lægges på punktfunderingen. Her kontroleres at smigene sigter præcis imod tårnets centrum. En gammelt sternplanke tjener som underlag for en tommestok. Punktfunderingen der er placeret midt i tårnet tjener som anker sternplanken. Herved bliver det også muligt at bygge tårnring, kuppelring og spær til kuplen med stor præcision.
Efter at vinklen på smiget på rimstykkerne er kontrolleret og indstillet endeligt, skæres alle 26 stykker på en gang. Dette sikrer at både bund og top rim får præcis samme omkreds.
Gevindstangen der stikker op af punktfundamenterne står ikke perfekt i centrum af fundamentet. Derfor skal hullet i enden af hver rimstykke tilpasses individuel. Hullerne sidder for yderligt til at have nogen trækstyrke. Tårnets vægt skal alene sikre at den bliver stående på fundamentet.
Oven på hver samling lægges en laske som med møtrik, spændeskive og 6 skruer fikserer rimstykkerne.
Efter lasken er fastspændt skæres det overskydende gevind af gevindstangen med en vinkelsliber.
Billedet til højre viser hvor meget samlingen af rimstykkerne rager ud over kanten af punktfunderingerne. Vi har sigtet efter et minimum udhæng på ca. 3 mm.

Samtidig med at bundrimmen samles, skæres der cirkeludsnit i krydsfinerpladerne.

Krydsfinerpladerne udnyttes effektivt. Efterhånden som en plade er savet op, ligger den næste plade klar og de er blevet lasket sammen. Når laskerne er anbragt det rigtige sted så kan de to stiksave save på hver sin side af lasken. Selv om overgangen mellem to plader (en skaring) ligger inde i et cirkeludsnit, kan den anvendes til tårnringen.

Start på tårnringen.

Efter at bundrimmen er samlet, skrues nogle træstykker på som skal være anlæg for opbygningen af tårnringen. Træstykkerne stikker ud af fordi tårnringen har en diameter der er noget større end bundrimmen. Tårnringen skal være større for at der ikke er flader som der kan samles regnvand på.
Billedet viser de to første cirkeludsnit til tårnringen. De cirkeludsnit som skæres med de to stiksave har parallelle endeflader og derfor skal der med geringsaven saves smig i, i en vinkel på 13,85 grader (360/26). Da det er vanskeligt at indstille en sav så præcist, skal saven lige finindstilles på de første cirkeludsnit. På billedet ses samlingen at være som vi gerne vil have den, og herefter kan de resterende tårnringstykker få savet smigene.
En blyantstreg på det sternbræt som vi bruger som radiusmåler, er tårnringens inderradius på 2350 mm indikeret. Ved hjælp af den kan vi sikre at alle cirkeludsnit har den rigtige afstand indenfor ca. +/- 1 mm.
Disse fire billeder viser brugen af radiusmålebrættet til at positionere cirkeludsnittene.
Et blik hen over det første lag cirkeludsnit i tårnringen viser at de fint følger en cirkels omkreds.