Asteroide 388 Charybdis

Denne asteroide blev valgt som mål for en observationskampagne fordi den var i en særlig favorabel opposition 11. september 2016 med en fasevinkel på kun 0,35°.
På nuværende tidspunkt (23/2-'17) er alle 34 tidsserier blevet til lyskurver og rotationsperioden bestemt til P = 9,5138 h.
Denne kampagne er et samarbejde med Jens Jacobsen i Egeskov som har udført sine observationer med en Celestron 14" SCT og et Moravian G2-1600 CCD kamera. Jeg har anvendt en 8" Newton med et Atik 383L+ CCD kamera.
Målet er at fremstille en fasekurve der viser asteroidens absolutte V-magnitude som funktion af fasevinkel.
Det næste trin i analysen er at alle de reducerede magnituder i lyskurverne skal transformeres til Johnson V magnituder. Herefter skal hver lyskurves maksimale, absolutte V-magnitude aflæses og plottes som funktion af fasevinklen for at fremstille fasekurven.

Tabellen viser en oversigt over de tidsserier der er samlet indtil nu.

Fasediagrammet viser netop en hel periode langs første aksen omregnet til et tal mellem 0 og 1. Hver lyskurves placering i forhold til alle de andre er vist med en vandret bjælke. Op ad anden aksen er hver lyskurve vist på sin egen linje således at det er let at se lyskurvernes indbydes placering uden overlap. At se hvor en lyskurve starter og slutter kan nemlig være svært at se når alle lyskurver er blevet samlet i et diagram og derfor overlapper hinanden. Det ses af de første fem rækker, at der er fuld lyskurvedækning efter fem nætter.

Oversigt over de enkelte lyskurvers placering i et fasediagram. Klik på figuren for at åbne den i et separat vindue. Når du scroller ned over de enkelte lyskurver på siden kan du i det separate vindue se deres placering i forhold til de andre lyskurver.

S1 160909_JJ i V1x1 107x60s
	Observationer udført af Jens E. Jacobsen, Egeskov.
S2 160911_JJ V1x1 61x60x
	Observationer udført Jens Jacobsen, Egeskov.
S3 160911_KL V2x2 86x120s
	Observationer udført af Kim Lang.
S4 160912_KL V1x1 126x120s
	Observationer udført af Kim Lang.
S5 160914_JJ V1x1 140x60s
	Observationer udført Jens E. Jacobsen, Egeskov.
Efter fem sessions er der fuld lyskurve dækning, dog uden overlap ved fase 0,35. Overlap ved 0,35 kommer med lyskurven fra S6, som dækker det dybe minimum.
S6 160917_KL V2x2 118x120s
	Observationer udført af Kim Lang.
Efter seks sessions er der fuld lyskurve dækning med overlap.
	Fit RMS = 1,37 cmag.
S7 160923_JJ V1x1 107x60s.
	Observationer udført Jens E. Jacobsen, Egeskov.
S8 160925_KL V1x1 66x180s
	Observationer udført af Kim Lang.
S9 160926 JJ V1x1 128x60s
	Observationer udført af Jens E. Jacobsen, Egeskov.
S11 161003_KL V2x2 og S10 161003_KL R2x2. De to lyskurver, i hver sit filter (farve), og farveindekset v-r er konstant 0,54 magnituder. Fit RMS = 1,1 cmag.
	Observationer udført af Kim Lang.
Faseplot med udvalgte sessions fra 1 til 11. Der skal her lægges mærke til S10 og 11 som dækker fase 0,26 til 0,72. De følger pænt de foregående lyskurver, men fra ca. fase 0,65 til 0,72 øges lysstyrken i S10 og S11 lyskurverne så de løfter sig over de øvrige. Stigningen er kun 0,05 magnituder og man kan være i tvivl om det skyldes forhold med asteroiden, en svag feltstjerne som asteroiden passerer eller det skyldes en instrument effekt.
	Faseplottet indeholder 571 punkter. Der er brugt 7 harmoniske led i Fourierfittet og RMS = 1,39 cmag. Punkter er binnet 3 og 3, med betingelsen at der højst er 2 minutter imellem dem.
S12 161005_JJ_C1x1
	Observationer udført af Jens E. Jacobsen, Egeskov.
S13 161005_KL_V2x2 og S14 161005_KL_R2x2. De to lyskurver, i hver sit filter (farve), følges ad så asteroiden ændrer ikke farve.
	Observationer udført af Kim Lang. Session 12 er i Johnson V-filter, Session 13 i R-filter. Fit RMS = 0,930 cmag. Farveindeks er v-r = 0,408 mag.
Faseplot med udvalgte sessions fra 1 til 14. To nætter senere observeres samme side af asteroiden igen; S13 og 14. De to nye lyskurver følger pænt de foregående lyskurver, og viser samme forøgelse i lysstyrke mellem fase 0,65 til 0,72 som i S10 og S11. Dette tyder på at det er forhold omkring asteroiden, og ikke en svag feltstjerne som asteroiden passerer eller en instrument effekt. Det betyder derfor også at S4 fra 12/9, som er næsten en måned ældre ikke længere er repræsentativ for lyskurvens udseende den 10/5. Den er derfor ikke sammen med lyskurver af senere dato når der laves faseplot. De øvrige dele af faseplottet viser ingen signifikante ændringer og beholdes foreløbigt i analysen.
	Faseplottet indeholder 660 punkter. Der er brugt 7 harmoniske led i Fourierfittet og RMS = 1,397 cmag. Punkter er binnet 3 og 3, med betingelsen at der højst er 2 minutter imellem dem.
S15 161006_JJ_C1x1. Selv om S15 overlapper faseplottet mellem fase 0,65 til 0,72 er lyskurven for støjfyldt til at vise præcist hvordan faseplottet udvikler sig. Den udelades derfor af den videre analyse.
	Observationer udført af Jens E. Jacobsen, Egeskov.
S16 161006_KL_V2x2 og S17 161006_KL_R2x2
	Observationer udført af Kim Lang.
S18 161007_JJ_C1x1. Lyskurven er for støjfyldt til at kunne bruges til analysen.
	Observationer udført af Jens E. Jacobsen, Egeskov.
S19 161029_KL_V2x2 og S20 161029_KL_R2x2
	Observationer udført af Kim Lang.
Faseplot med udvalgte sessions mellem 1 tog 20. Sessions 16, 17, 19 og 20 følger pænt de foregående lyskurver, og viser samme forøgelse i lysstyrke på det interessante stykke mellem fase 0,65 til 0,72.
	Faseplottet indeholder 606 punkter. Der er brugt 7 harmoniske led i Fourierfittet og RMS = 1,342 cmag. Punkter er binnet 3 og 3, med betingelsen at der højst er 2 minutter imellem dem.
S21 161101_KL_V2x2 og S22 161101_KL_R2x2. Disse to lyskurver findes i faseplottet mellem fase 0,18 og 0,34.
	Observationer udført af Kim Lang. RMS=0,808 cmag.
Faseplot med udvalgte sessions mellem 1 tog 22.
	Faseplottet indeholder 685 punkter. Der er brugt 7 harmoniske led i Fourierfittet og RMS = 1,345 cmag. Punkter er binnet 3 og 3, med betingelsen at der højst er 2 minutter imellem dem.
S23 161102_JJ_NF1x1
	Observationer udført af Jens E. Jacobsen, Egeskov.
S24 161111_JJ_NF1x1 25x60s, S25 R1x1 25x120s og S26 R1x1 46x120s.
	Observationer udført af Jens E. Jacobsen, Egeskov.
S27 161113_KL_V2x2 og S28 161113_KL_R2x2. Lyskurverne er for støjfyldte til at kunne bruges til analysen.
	Observationer udført af Kim Lang.
S29 og S30 161113_JJ_R1x1. Lyskurverne ligger i faseplottet mellem ca. 0,43 og 0,93 men er for støjfyldt til at kunne bruges til analysen.
	Observationer udført af Jens E. Jacobsen, Egeskov.
S31 161126_KL_R2x2
	Observationer udført af Kim Lang.
Faseplot med udvalgte sessions mellem 16 tog 31. Der er anvendt lyskurver fra sidste del af kampagnen, så mange at der er næsten fuld fasedækning. Der er et lille gab ved 0,40 og der mangler overlap ved 0,93.
	Faseplottet indeholder 326 punkter. Der er brugt 7 harmoniske led i Fourierfittet og RMS = 1,297 cmag. Punkter er binnet 2 og 2, med betingelsen at der højst er 2 minutter imellem dem.
S32 161214_KL_R2x2. Lyskurven ligger i faseplottet mellem ca. 0,78 og 0,95 men er for støjfyldt til at kunne bruges til analysen.
	Observationer udført af Kim Lang.
S33 170101_KL_V1x1. Lyskurven ligger i faseplottet mellem ca. 0,11 og 0,31 men er for støjfyldt til at kunne bruges til analysen.
	Observationer udført af Kim Lang.
S34 170102_KL_R2x2. Lyskurven ligger i faseplottet mellem ca. 0,65 og 0,81 men er for støjfyldt til at kunne bruges til analysen.
	Observationer udført af Kim Lang.
Faseplot med de bedste lyskurver. Figuren kan illustrere hvor lyskurven har ændret sig i løbet af den periode vi observerede, ved at faseplottet bliver mere spredt i magnitude.
	Faseplottet indeholder 1568 af ialt 2273 målepunkter. Der er brugt 7 harmoniske led i Fourierfittet og RMS = 1,98 cmag. Punkter er ikke binnet.